Vision og målsætning

Asserbo Golf Club har i mange år haft en tradition for at levere landsholdsspillere. Dette er igen tilfældet for 2019 hvor vi har hele 4 spillere med i DGU’s trupper. Karen Fredgaard i dametruppen, Sebastian Friedrichsen i junior drenge, Casper Gottlieb og Sofus Friedrichsen i udviklingstruppen. Der er kun en klub i Danmark der overgår dette, hvilket er Smørum golfklub med 7 spillere repræsenteret. Denne tradition er noget vi skal være stolte over og værne omkring.

Holdmæssigt har AGC til stadighed markeret sig væsentligt i Danmarksturneringen – Dame holdet og herrernes første hold. spiller begge i 1. division for 2019 og herrernes andet hold rykkede op i 2018 og spiller 3. division i 2019.

I sæsonen 2019 er der tilmeldt 5 hold i Danmarksturneringen, 3 herrehold, 1 damehold og 1 seniorhold. Målsætningen for vores divisionshold vil altid være at stille med den stærkeste holdsammensætning.

Damernes hold er igen havnet i den stærkeste pulje i 1 division øst og har derfor samme målsætning som sidste år, at forblive i 1. division.

Herrernes 1. hold har en målsætning om at blive i 1. division et år endnu, og med et drømmemål om at spille sig i elite divisionen.

Herrernes 2. hold rykkede i 2018 op i 3 division og har en målsætning om at forblive i divisionen i 2019.