Dame- og herreklubben i Asserbo Golf Club har nu indledt et samarbejde om mulighed for spil med klubber i klubben på eftermiddagstider. Muligheden henvender sig primært til de erhvervsaktive medlemmer af herre- og dameklubben.

Fremover er det muligt for herre- og dameklubbens medlemmer at tilmelde sig til spil torsdag eftermiddag mellem 15 og 16. Tilmelding sker via Turneringsmodulet, og deltagerne på dagen fordeles fortrinsvis i herre- og damebolde – skulle der opstå en ”single”, kan den sidste bold eventuelt blive en ”mixbold”.

Dame- og herreklubben håber med dette tiltag at kunne tiltrække nye medlemmer, der fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet, og tiltaget er et forsøg, der forventes evalueret, justeret og udviklet hen over sæsonen.

Er du medlem af herre- eller dameklubben, og har du lyst til at spille med torsdag eftermiddag, kan du tilmelde dig første eftermiddagsrunde *klik her*.