Sæsonstart: Herreklubben

Herreklubben har åbningsmatch torsdag den 25. april 2019, hvor der spilles holdmatch. Efter matchen er der spisning og orientering om sæsonens matcher og øvrige arrangementer.

Herreklubben i AGC er åben for alle aktive medlemmer over 18 år. Kontingentet til klubben-i-klubben er kr. 250,- som giver ret til deltagelse i alle sæsonens torsdagsmatcher.

Efter åbningsmatchen spilles herefter hver torsdag fra kl. 08.00 – 10.00 og fra kl. 15.30 – 16.00. Der spilles i 2 rækker, og der er vinpræmie til de tre bedste.

Derudover spilles der om point: 8 – 6 – 4 – 3 – 2. Ved sæsonafslutningen er der præmier til de bedste resultater over 8 matcher

Man kan godt spille med såfremt man har et højere HCP, men man skal i turneringerne spille fra et HCP således, at man kun har 2 slag pr. hul.

En gang hver måned spilles en match hvor matchudvalget udarbejder startlisten.

Herreklubben holder en Åben Herredag torsdag den 20. juni 2019.

Herreklubben spiller frem til den 3. oktober 2019, hvor der er Afslutningsmatch med hygge på banen og efterfølgende spisning i restauranten, og naturligvis hyldest til spillerne med de bedste resultater i sæsonen.

Tilmelding
På golfbox kan du, frit booke på alle herreklubbens ledige tider – det giver nye medlemmer en god mulighed for at lære nuværende medlemmer at kende. Man kan også vælge at spille udenfor de reserverede tider. Men scorekortet skal for at kunne godkendes og tælle med i præmierne underskrives af et medlem af Herreklubben.

De nye regler:

Inden åbningsmatchen vil Ernst Lund orientere om de nye golfregler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019, ved en praktisk gennemgang på banen. Vi går hul 1, 2 og 3, her vil Ernst ved aktuelle eksempler illustrere på banen hvordan de nye regler kommer til at virke. Vi regner med at gåturen tager ca. en time og der er ingen tilmelding, man møder bare op. Der vil blive nærmere info på hjemmesiden.