Foråret begynder så småt at melde sin ankomst, og i dag har vi klippet greens for første gang i år – et sikkert tegn på, at golfsæsonen nærmer sig.
Her i den tidlige del af sæsonen vælger vi at singleklippe greens. Det gør vi for at mindske tryk og belastning på græsset, som stadig er sårbart efter vinteren. Ved at single klippe skåner vi greens mest muligt, samtidig med at vi hjælper græsset stille og roligt i gang med væksten.
Greens er stadig ved at vågne efter vinteren, og derfor tager vi det roligt i starten. Efterhånden som temperaturen stiger, og væksten tager fart, vil vi gradvist øge plejen og klippefrekvensen, så kvaliteten på greens bliver bedre og bedre.
Der skal dog stadig lidt tålmodighed til, før vi kan åbne for spil på greens. Jordtemperaturen skal lige have lov til at stige lidt endnu, så græsset får de bedste betingelser for at komme godt i gang med sæsonen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en ny sæson på banen, så snart forholdene tillader .
/ Andri


