ShortGame går i sommer-mode
“Det er besluttet, at vi fra og med 25. juni til og med onsdag 30. juli holder pause med OnsdagsShortgame.
I stedet gennemfører vi ShortGame øvelserne tirsdag eftermiddage 14 – 16. Det bliver som drop-in på det nye indspilsområde. Vi stiller de 8 DGU-øvelser op. Tilmelding ikke nødvendig. Du dukker bare op. Så hjælper vi dig i gang. Hvis man vil være sikker på at kunne nå alle 8 øvelser skal man møde inden kl. 15:00, da området kan være optaget af andre træningsaktiviteter fra kl. 16:00. Hvis der kommer mange, kan der være lidt ventetid ved enkelte øvelser, men så træner man bare en ekstra gang på en af de andre ligesom vi ved behov kan dublere en eller flere øvelser.
Og husk, at hvis man ikke kan om tirsdagen, så kan der kan lånes en lille shortgametaske i shoppen. Så kan man træne på tidspunkter, der passer bedre”.

