Et af de første tegn på at sæsonen nærmer sig og det måske igen bliver forår er, at restauranten åbner!

Den 1. marts slår restaurant Bødkergården igen dørene op og i år sker det med et dejligt tilbud på en god weekendmenu til kun 275,- kr.

Den kommende sæson byder på flere nyheder og ændringer.
En af nyhederne drejer sig om noget med noget meget efterspurgt smørrebrød, men en anden nyhed er lidt trist:
Fra sæsonstart træder Nikolaj ud af forpagtningsaftalen, for at få bedre tid til sin familie og vi kommer derfor til at se ham som gæst på golfbanen – ikke i køkkenet og bag baren længere.

Alexander fortsætter restauranten som vi kender den og med samme bemanding som hidtil – der vil stadig være den populære søndagsbuffet og venlig og hyggelig betjening alle dage.

Alexander må ligesom os andre tage højde for generelle prisstigninger, så der er ting på menuen, der bliver dyrere, selvom han vil forsøge at sikre de gode tilbud til golfspillerne sæsonen igennem.

Og her kommer vi til smørrebrødet! Fra den kommende sæson tester restauranten nogle forskellige løsninger på efterspørgslen efter ”håndmadder”. Svaret er Golfsliders! En Golfslider – det skal udtales på udenlandsk –  er en håndmad, bare bedre og der bliver mulighed for at købe en, to eller tre golfsliders til en god pris, når man har været ude og spille. Spørg efter dem i baren næste gang du har været på banen.

Næste sæson fortsætter med ”Ugens ret” – god hverdagsmad til en fornuftig pris på 99 kr. som take-away og 109 kr. i huset. Menuen ændrer sig hver uge og på restaurant Bødkergårdens hjemmeside kan man fra sæsonstart læse mere om hvad man kan glæde sig til de kommende uger