STOOOOOOOP DET ER POLITIET!!!
Eller det er det faktisk ikke, selvfølgelig 🙂
Da vi jo har Danmarks nok dejligste golfbane, restaurant og klub, er interessen for klubben ligeledes stor, så vi har besluttet at lave et lille banekontroltiltag i ydertiderne.
Et af de nye bestyrelsesmedlemmer, Christian Grahn, har påtaget sig et par ugentlige aftenvagter med banekontrol, da vi i stigende grad på de lune forårsaftener, oplever spillere på banen, der ikke fremgår af startlisten og som derfor muligvis ikke har husket at tjekke ind og betale greenfee.
Christian er en af de spillere, der har opdaget hvor skønt og roligt det er, at spille en aftenrunde og fra nu af vil han af og tiltage banekontrolbuggyen med rundt, så han kan hilse på de forskellige andre bolde, der er ude på det tidspunkt og sikre sig at alt er på plads.
“Jeg er på ingen måde politibetjent eller vagt for banen, men et medlem som elsker vores klub, og kun ønsker det bedste for alle medlemmer og klubben” siger Christian og fortsætter: “Jeg håber i vil tage det med et smil, et kram, en highfive når jeg kommer forbi, og være med til at sprede budskabet. Til jer der har booket og kender mig, vil jeg fortsat komme forbi, og nok bare høre hvordan det går.”
Det er altid hyggeligt at hilse på Christian på banen, men husk at booke og bekræfte din tid, når du skal ud og spille, så du står på startlisten.
Det giver ikke blot vished for, at de, der er på banen har betalt greenfee eller kontingent, men også vigtige data til klubbens statistikker og strategiske arbejde.