AGC tabte TIN CUP til Helsingør på udebane
Tin Cup, er den årlige dyst mellem bestyrelserne i henholdsvis Asserbo Golf Club og Helsingør Golf Club. Turneringen blev i år spillet for 73. gang uden ophold, og inden matchen var stillingen helt lige 36-36, så meget stod på spil da de 12 par teede ud søndag morgen, på Helsingørs smukke bane, som stod meget velplejet, men dog også lidt plaget af Dollar Spot svampen, som vi desværre også kender fra Asserbo.
Mange af matcherne var mere jævnbyrdige end det endelige resultat ellers antyder, og som endte 4-2 til Helsingør Golf Club.
Stillinger er således nu 37-36 i Helsingørs favør.
Efter matchen var Helsingør Golf Club fine værter ved en god frokost.
AGC glæder sig til at tage pænt imod Helsingør Golf Club i 2023, og håber på at udligne, så fadet igen kan få sin plads i klubhuset – der syntes vi det tager sig bedst ud.