DGU Short Game resultat 2024
DGU kan nu annoncere vinderne af årets Short Game Order of Merit, en konkurrence, der engagerer golfklubber fra hele landet i kampen om at blive årets short game-klub. Det har været en rekordstor sæson, hvor det samlede antal af registrerede runder er fordoblet i forhold til 2023.
Sæsonen begyndte den 15. april og sluttede søndags den 27. oktober, hvor Greve Golfklub endnu en gang trak det længste strå med imponerende 32.512 point fordelt på hele 655 runder. Dette gør dem til vindere for tredje år i træk og modtagere af en vindercheck på 6.000 kr., som går direkte til klubbens juniorafdeling.
Resultater 2024
- 1. plads: Greve Golfklub – 32.512 point (655 runder)
- 2. plads: Odsherred Golfklub – 14.802 point (395 runder)
- 3. plads: Asserbo Golfklub – 7.794 point (203 runder)
Asserbo Golfklub, som er ny i konkurrencen, tager en velfortjent tredjeplads. Klubben har opbygget et stærkt team og etableret en aktiv Facebook-gruppe, hvor medlemmerne løbende bliver orienteret om mulighederne for at deltage i short game-runder til både klubturneringer og Order of Merit-konkurrencen.
Du kan læse hele artiklen fra DGU her
Asserbo Golf Club takker hele Short-game teamet for det flotte resultat.