Beretning fra lørdagens kampe i Danmrksturneringen
Lørdag bød på de afsluttende kampe i DGU’s holdspilsturneringer, som er kortet ned i 2020 p.g.a. C19. Én kamp på neutral bane mod hver modstander og dermed kun 3 matcher til at afgøre placeringerne.
Både AGC’s Kvindehold- og Ungdomshold gjorde det virkelig godt. Kvinderne spiller i den næstbedste række og med en sejr på 10-2 over Furesø i den sidste kamp har kvinderne kvalificeret sig til et slutspil om oprykning til den bedste række i Danmark = Elitedivision Øst. Modstanderne bliver Hjortespring og Køge og det hele afgøres over 2×18 hullers slagspil. Kun vinderholdet rykker op. Hjortespring ser stærke ud – men chancen er der bestemt for oprykning.
AGC’s ungdomshold har kvalificeret sig til slutspillet om DM med en andenplads i den bedste række. I semifinalen venter Kolding og derefter enten en kamp om guld eller bronze. Super flot af de unge spillere som har en realistisk chance for at vinde DM. Det bliver spændende.
AGC’s herrehold i den næstbedste række 1.Div. Øst blev en flot nr. 2 i puljen efter en sejr på 11-7 over Furesø. Bestemt en godkendt sæson og pladsen i rækken sikkert forsvaret.
Af andre resultater kan nævnes at både herrernes 2.hold i 3.Div. Øst og 3.hold i 5 Div. Øst med placeringer som nr. 3 i puljen klarede at bevare pladsen i rækken. 2.holdet tabte 10-2 til Fredensborg mens 3.holdet fik uafgjort 6-6 også mod Fredensborg.
Seniorholdet i kval-rækken fik lidt oprejsning i den sidste kamp mod København med en sejr på 9-5. Dermed sluttede holdet på 2.pladsen i puljen men missede desværre oprykning.
Lars D.