Vil du hjælpe i introduktionsudvalget?

At tage godt imod nye medlemmer og ikke mindst at sikre, at de knytter sig til AGC, er selvsagt vitalt for vores klub. Alle bør bibringes en følelse af, at AGC er ”den hyggeligste” klub i Danmark.

Vil du, som ambassadør for AGC, hjælpe med denne vigtige opgave, og kan du afse (nogle) mandage fra kl. 18, så læs videre.

En ideel AGC-ambassadør er udadvendt, empatisk og kan støtte de nye medlemmer med regler og etikette på banen. Eget HCP er helt underordnet. Du vil typisk få ansvaret for at guide (en 3-bold) enten på Lille Bane (Par-3) eller på Stor Bane (hul 1-9). Læs i øvrigt om Mandagsgolf på www.agc.dk.

Du får til gengæld et meget givende job blandt entusiastiske begyndere, som sædvanligvis er yderst taknemmelige for en hjælpende hånd i et kaos af ny teknik, regler, etikette, logistik, prøver, osv.

Hvis du har tid og lyst eller blot nogle spørgsmål, så ring eller skriv til Intro-udvalgets formand: Stig Sand på 20335434 eller på tolstrup.sand@gmail.com. Hjælp modtages med åbne arme……og tak!