– her kommer en hilsen fra Karen inden sæsonstart.

”Siden jul har den stået på fysisk og teknisk træning hér i Houston. Min sæson starter den 16. marts i Arizona, og jeg skal i 2022 spille 19 turneringer rundt om i USA.

Det betyder meget for mig at kunne fastholde en stærk tilknytning til AGC, selv om jeg det meste af året opholder mig i USA. Det er en utrolig opbakning, jeg oplever fra klubben og medlemmerne, med mange opmuntrende bemærkninger og søde kommentarer på Facebook og Instagram – og tænk, Spar Købmanden på Ellevej (v/ Torben Lauridsen) er nu på banen med en stor præmie til et lotteri for at hjælpe mig!”

Via Golfbox, *her* eller direkte i shoppen, har du mulighed for at købe ét eller flere lodder a kr. 500 – sidste frist er den 14. marts, og den 15. marts trækker vi i Asserbo Golf Club lod om ét gavekort på hele kr. 5.000 til Spar Købmanden på Ellevej.

Det bliver spændende at se, hvem der vinder gavekortet!

Spil mod Karen og Købmanden!

Karen fortæller: ”Jeg kommer hjem på sommerferie i juli, og der vil Spar Købmanden (Torben Lauridsen) og jeg rigtig gerne spille en 18 hullers bestball mod vinderen af en lodtrækning blandt dem, der har købt et lod”

Denne lodtrækning sker også 15. marts.

Karen siger endnu engang mange tak til Spar Købmanden på Ellevej – og naturligvis også 1000 tak til medlemmerne i Asserbo Golf Club for støtte og hjælp.

Køb dine lodder her *klik*
Ønsker du at købe flere end to lodder, bedes du henvende dig i shoppen.