Besøg af Ree Golfklub

Den formelle afslutning på Mandgsgolfen, blev den 30 august efterfulgt, af den første af to matches mod Ree Golfklub. Hele 41 af sæsonens nye golfspillere stillede op og spillede i strålende solskin.

22 spillere fra Ree og 19 spillere fra AGC var opsatte på at kæmpe for de respektive klubbers ære, og forsøge at vinde pokalen, der det sidste år har stået hos Ree.

Med 11 hold fordelt på Par 3 banen såvel som på Stor Bane (for-ni), blev der spillet rigtig flot golf – godt støttet af ambassadører fra både AGC og Ree.

Efter matchen mødtes alle til fællesspisning i gården, hvor restauranten havde tryllet med en dejlig menu. Stor ros til Tom og Julie.

Der blev spillet “individuelt” om en 1., 2., og 3. plads, og her tog Finn Jensen fra AGC 1. pladsen, mens Michael Rasmussen fra Ree og Peter Schøller Rasmussen fra AGC delte 2. pladsen – se foto. Tillykke til alle tre!

Pokalmatchen afgøres af summen af de fem bedste scorer fra hver klub den 30/8 og den 8/9. Stillingen efter første match er, at AGC fører med 75 point, mens Ree ligger på 68 point.

Så kære AGC-begyndere: Nu gælder det! Mød talstærkt op den 8/9 hos Ree Golf, så pokalen kan komme hjem til AGC i år.

Tilmeld jer NU på GolfBox. Tilmeldingen lukker på fredag den 3/9 kl. 18.00. Vi skulle meget gerne stille med mindst lige så mange spillere som Ree.

Tak til alle spillere og ambassadører fra Ree og AGC for det flotte fremmøde.

Flemming