I weekenden afholdtes klubbens årlige medlemsmøde og hele 95 medlemmer var til stede for at drøfte vigtige emner, projekter og fremtidige planer for klubben.
I lighed med tidligere år, blev mødet et fint forum for diskussion og beslutninger, og her er en opsummering af de punkter, der blev behandlet.
Det nye handicapsystem:
Ernst Lund, der er klubbens regelambassadør tog fat på mødets dagsorden med information om ændringer i handicapsystemet og de nye muligheder for regulering, der træder i kraft i den kommende sæson. Det er indviklet stof og ikke alle detaljer er endnu helt på plads, men udviklingen følges nøje
Projekter – Omklædningsfløj og parkeringsplads
Der blev præsenteret to større projekter, som medlemmerne blev opfordret til at give deres mening til kende om.
Først og fremmest er der ønsket om et nyt mødelokale i omklædningsfløjen. Dette projekt, har til formål at forbedre mødefaciliteterne og opgradere omklædningsfaciliteterne, herunder skal udføres renovering af kloakken under bygningen.
Et andet projekt omhandler opgradering af parkeringspladsen for at øge kapaciteten og gøre det lettere at komme rundt.
Finansieringen til begge dele forsøges indhentet via fondsmidler og puljer. Næstformand Kim Nissen bad forsamlingen tage uforpligtende stilling til en prioritering af de to projekter og parkeringspladsen syntes umiddelbart at have opbakning fra flertallet.
Juniorpilotprojektet:
Et nyt initiativ fra DGU, Juniorpilotprojektet, blev præsenteret. Bestyrelsen ser dette som en mulighed for at øge erfaringerne på juniorområdet og tiltrække flere unge medlemmer.
Projektet, har som mål at tiltrække mindst 80 nye juniorer og styrke juniorudvalget gennem rekruttering af flere frivillige kræfter til at skabe den gode sociale ramme.
Dame- og Herredag i 2024:
Diskussionen om dame- og herredag i 2024 var central. Medlemmerne drøftede klubafhængige og klubuafhængige, deres tilfredshed og loyalitet.
Planen er at flytte dameklubbens spilletider til torsdag i en prøveperiode, for at undersøge fordele og muligheder ved en fælles spilledag. Efterfølgende skal forsøget evalueres grundigt. Både dame- og herreklubbens bestyrelser er velvilligt indstillede overfor at prøve muligheden af.
Nye holdtræningsmuligheder, orientering om bestyrelsen og kommende forslag til vedtægtsændringer:
Næstformand Kim Nissen præsenterede de nye muligheder for holdtræning, hvor 3 til 12 medlemmer kan samles om træning på hold med forskellige temaer efter aftale med klubbens proér og orienterede om bestyrelsens forslag til ændringer i vedtægterne, der primært drejer sig om frister for generalforsamlingens forslag og kandidatindstillinger.
Også bestyrelsens kandidater til nyvalg til bestyrelsen på den kommende generalforsamling blev præsenteret – kandidaterne er Henriette Andrae og Christian Grahn. Bestyrelsen foreslår næstformand Kim Nissen som ny formand, når Peter Fredgaard træder tilbage fra formandsposten ved den kommende generalforsamling.
Andre punkter:
Medlemmerne tog også ordet for at foreslå nye skraldespande og flere større skabe. Der blev efterspurgt en evaluering af onsdagsmatchen, og der blev rejst bekymringer om adgangskrav og ventelisteprincipper til sociale turneringer.
Mødet var en succes med en god deltagelse og konstruktive diskussioner. Det blev klart, at klubben står over for spændende udfordringer og muligheder i den kommende sæson, og medlemmernes engagerede deltagelse lover godt for fremtiden. Der blev lagt vægt på åbenhed og en grundig evaluering af beslutningerne, hvilket understreger klubbens fokus på medlemmernes interesser og trivsel.