Bioblitz i Asserbo Golf Club – Kom med på naturskattejagt
Vil du opleve, hvor meget liv der gemmer sig på en golfbane? Så kom med, når vi holder Bioblitz i Asserbo Golf Club – en sjov og lærerig dag, hvor vi i fællesskab skal opdage og registrere så mange dyr, planter og svampe som muligt.
En Bioblitz er naturens helt egen skattejagt, hvor alle kan være med – uanset alder eller erfaring. Dansk Golf Unions biolog, Alexander Damkær, tager os med ud i det grønne og viser, hvordan du nemt kan bruge app’en Arter til at registrere og dele dine fund.
Sammen skaffer vi værdifuld viden, der viser, hvor meget natur der faktisk findes på golfbanen – og du får samtidig en hyggelig dag fyldt med frisk luft, fællesskab og nye indsigter.
Tid og sted: Fredag d. 3. oktober kl. 11:00, Asserbo Golf Club
Kom og vær med til at opdage naturens hemmeligheder – jo flere vi er, desto sjovere og klogere bliver dagen.
Yderligere materiale
På linket her, kan i finde grafisk materiale.
Bl.a. en plakat, som man kan printe ud og hænge op i klubben, med en invitation til bioblitzen.

