Danish PGA Championship blev onsdag til fredag afviklet på Himmerland Golf Resort. 32 af Danmarks bedste professionelle golfspillere var til start – deriblandt Jeppe Kristian fra AGC. Med 3 solide runder i 71,71 og 72 endte Jeppe med en delt 12 plads i 5 under par. Særdeles flot når man tager feltets styrke i betragtning.
I Fredericia afvikledes Senior Tour III i DGU – regi. Også her var der gode resultater til Frank Uldahl (+17) med en 5 plads og Peter Fredgaard (+19) med en 9 plads i rækken for 60+. Bo Reinholm Jensen blev nr 31 i 50+ klassen, hvilket var under forventet taget i betragtning at Bo vandt den seneste Senior Tour II i Mølleåen. Men niveauet er højt og konkurrencen hård i 50+ klassen, så man bliver straffet hårdt for lidt løst spil.
2 af AGC’s talenter deltog i Vejlematchen, som er en eliteturnering for amatører. Men hverken Sofus Friederichsen eller August Sidal Svendsen klarede desværre cuttet.
Lars D.