Giv et nap med om mandagen
Hver mandag indsamles alle boldene på rangen, så der kan klippes græs tirsdag morgen.
Det er ikke alle steder boldsamleren kan komme til, så derfor er der et lille korps af frivillige, der skiftes til at slå bolde ud fra kanterne, langs hegnet mod 1. og river bolde ud fra targets.
Jobbet varer en times tid eller to, afhængigt af hvor mange og hvor ihærdige man er, og aflønnes med noget koldt (eller varmt) at drikke i restauranten bagefter. Boldsamlingen starter klokken 17.30.
Det er Flemming H. Nielsen, der er kaptajn for boldsamlerne og han kunne bruge et par hænder mere, så har du lyst og lejlighed til at hjælpe, kan du melde dig som hjælper hos ham på telefon 4044 0800 eller via mail til fhnielsen@live.dk.