Som almennyttig forening kan Asserbo Golf Club søge om momskompensation – det lykkedes os i 2021 at blive godkendt, og vi fik i 2022 udbetalt 126.000 kr. i momskompensation for året 2021.
For at opretholde godkendelsen så vi kan søge om momskompensation for 2023 også, kræves, at vi årligt har mindst 101 gavegivere, der hver donerer 200 kr. til klubben og vi håber du vil hjælpe os med at nå dette mål igen i 2023.
Vi har allerede modtaget en del donationer, men mangler stadig donationer, for at nå de 101 gavegivere det kræver, for at opretholde godkendelsen til at søge om momskompensation.
Alle er velkomne til at donere, da godkendelsen ikke er afhængig af, at det er de samme gavegivere hvert år.
Hver gavegivers gave kan indberettes til SKAT, så gavegiveren får fradrag for beløbet på selvangivelsen, og de der hjalp os sidst – og som oplyste deres cpr.nr. ved den lejlighed – kan se beløbet på deres årsopgørelse for 2022.
I år har du mulighed for at give din gave via Golfbox. Du finder donationslinket lige her
Hvis du gerne vil have donationen indberettet, så du får trukket den fra i skat, bedes du meddele dit cpr.nr. til kontoret.
De donerede beløb hensættes på Bødkerfonden, der bruges til vedligehold af vores klubhus, så den gamle gård kan danne en hyggelig ramme om vores golfklub i mange år endnu.