Din golfklub har brug for din hjælp!
Som almennyttig forening kan Asserbo Golf Club søge om momskompensation og vi fik i 2023 udbetalt 96.000 kr i momskompensation for året 2022. Vi venter spændt på hvilket beløb vi når i 2024 – vi får svar på dette i november.
For at opretholde vores status som almennyttig forening, så vi kan søge om momskompensation for 2024 også, kræves, at vi årligt har mindst 101 gavegivere, der hver donerer 200 kr. til klubben og vi håber du vil hjælpe os med at nå dette mål igen i år.
Alle er velkomne til at donere, da godkendelsen ikke er afhængig af, at det er de samme gavegivere hvert år. Man behøver faktisk heller ikke være medlem af Asserbo Golf Club for at donere en gave.
Hver gavegivers gave kan indberettes til SKAT, så gavegiveren får fradrag for beløbet på selvangivelsen, og de der hjalp os sidst – og som oplyste deres cpr.nr. ved den lejlighed – kan se beløbet på deres årsopgørelse for 2023.
Igen i år har du mulighed for at give din gave via Golfbox. Hvis du gerne vil have donationen indberettet, så du får trukket den fra i skat, bedes du meddele dit cpr.nr. til kontoret.
De donerede beløb hensættes på Bødkerfonden, der bruges til vedligehold af vores klubhus, så den gamle gård kan danne en hyggelig ramme om vores golfklub i mange år endnu.
Du kan gå til donationssiden i Golfbox via dette link
Du kan gå til donationssiden i Golfbox via dette link
Tak for hjælpen!