EDC Poul Erik Bech Pro/Am 2022

Asserbo Golf Club er glade for at kunne præsentere EDC Poul Erik Bech som sponsor af Pro/Am 2022.

Glæden er heldigvis gensidig. Tom Donner fra EDC Poul Erik Bech udtaler: ”Det er med stor glæde at vi igen kan støtte Asserbo Golf Club som sponsor i AGC. Vi støtter gerne de lokale foreninger i Halsnæs, og Asserbo Golf Club er et stort aktiv i kommunen. Vi benytter selv klubben som ’aktiv’ i vores salgsproces, særligt overfor tilflyttere til Halsnæs.”

Formand Peter Fredgaard, udtaler ”Det bliver rigtigt spændende!  I forhold til jubilæumsturneringen sidste år, har vi ændret på konceptet, så flere af klubbens egne medlemmer kan spille med i Pro/Am turneringen.”

Programmet for turneringen:

Søndag den 12. juni: Kvalifikation til Pro/Am sammen med Vinderød Skålen/ EDC Poul Erik Bech, kvalifikation over 18 huller, modificeret international stableford til B, C og D rækkerne. Minimum 60 spillere går videre til Pro/Am-turneringen lørdag den 16. juli.

Søndag den 10. juli kl. 16: Lodtrækning om spillerplacering på de enkelte hold

Fredag den 15. juli: Prøvespil for pro’er og kl. 18 Sweepstake om holdene

Lørdag den 16. juli: Pro/Am 24 hold – 18 huller – præmieoverrækkelse og hygge i gården.

Pro/Am holdene består af fire spillere og der spilles Best-ball hvor de to bedste nettoscores for holdet pr. hul tæller. Et hold består af:

A: Pro, Inviteret
B: AGC Medlem, der skal kvalificere sig via kvalifikationsturneringen
C: AGC-medlem, der skal kvalificere sig via kvalifikationsturneringen
D: AGC-medlem, der skal kvalificere sig via kvalifikationsturneringen

I kvalifikationsturneringen spilles der om mindst 60 pladser i B-, C- og D-rækkerne.

Deltagelse i kvalifikationen koster kr. 50,-

Blandt de professionelle, der allerede har givet tilsagn om deres deltagelse i turneringen er:
Lasse Jensen, European Tour/ Challenge Tour
Jeppe Kristian, Challenge Tour
Karen Fredgaard, Epson Tour USA
Oliver Wendt, Ecco Tour
… og flere gode Pro’er kommer til, der bliver 24 hold.