Vintertid i shoppen og rimfrost-risiko på banen
Nu nærmer vinteren sig og der vil snart være morgener med rimfrost.
I tilfælde af rimfrost lukkes banen til man igen kan færdes på den uden at græsset tager varig skade.
Der vil blive givet besked om banelukning til de berørte spillere i Golfbox og med skiltning på greenfeepulten og 1. teested.
Banelukning på grund af rimfrost kan ske med kort varsel, oftest på dagen og rimfrost kan være et meget lokalt fænomen. Hvis du vil være sikker på din starttid, kan det derfor være en god idé at booke tid efter klokken 10.
Det er greenkeeperne, der vurderer hvornår banen kan åbnes igen efter rimfrost.
November betyder også at Shop og service lukker ned for vinteren.
Det vil fortsat være muligt at købe logotøj og småting, men åbningstiden indskrænkes til 9-13 på hverdage.
I december vil der være et par hyggelige lørdage med juleåbent og mulighed for at gøre de sidste julegaveindkøb i shoppen lørdag d. 5. og lørdag d. 19. december.
Det vil vinteren igennem fortsat være muligt at booke lektioner hos Carina i et vist omgang.