Forrige weekend var sidste spillerunde i Elite divisionen, og for alle hold, var der masser af spænding, både for overlevelse og for oprykning.

Asserbos 3. hold, anført af et rutineret mandskab, skulle den sidste weekend sikre sig pladsen i 5. division.

Lørdag stod den på hjemmebane mod Søllerød, som fik sig en på oplevelsen, da Asserbos herrer vandt 10-2 og samtidig vandt Helsingør over Hornbæk og derved spillede Hornbæk sig lidt ud af overlevelse i 5 division.

Søndag var vores herrer på besøg ude mod Hornbæk, og måtte se sig snævert besejret med 5-7 mod et velspillende hjemmehold. Flot sæson i 2024 fra de rutinerede herrer, og de slutter på en solid 2 plads.

Asserbos 2. hold, skulle kæmpe om overlevelsen i 3 division denne weekend. Holdet har kæmpet bravt i 2024, men marginalerne var heller ikke på herrernes side lørdag hjemme mod Fredensborg. Der skulle point til for at blive i rækken, men Fredensborg trak det længste strå og holdet taber 5-7, og derved var det en realitet, at holdet skal en kort tur i 4. division næste år.

Søndag var det ude mod rækkens førende hold Søllerød, som allerede var videre til oprykningsspillet, men alligevel blev der kæmpet for point til holdet. Men til trods for stærk vind, var den dog ikke til Asserbos fordel, og de får et markant nederlag 12 – 0. Vi glæder os til at se dem tilbage i 3. division i 2026.

Asserbos 1. hold, skulle klare weekenden solidt, så de kunne vinde rækken, og sikre sig en plads i oprykningsspillet.

Lørdag spillede herrerne ude mod Hillerød, som alle dage har været en svær modstander, hvilket også var tilfælde, da Asserbo var på besøg.  Men herrerne formår at vinde 14-4 på udebane, og derved lå det i kortene, at de skulle spille oprykningsspil. Hillerød kunne ikke længere nå det.

Søndag hjemme spillede herrerne mod København, som udmærket godt kan spille golf, hvilket de også viste på dagen, men det var ikke nok, og Asserbo vinder 10-8 og går ubesejret igennem 1. division. 5 sejre og 1 delt. Det er et stærkt signal, at tage med sig videre til oprykningsspillet.

Hvad så nu?

14. september skal de spille om oprykning på Odsherred golfklub, lige på den anden side af Issefjorden. Det vil blive en super spændende dag, om herrerne skal op og spille i den bedste række i Danmark. Sæt et stort kryds i kalenderen, og ta’ med over og se dem spille oprykning. Der vil komme mere info herfra om selve afviklingen af dagen.

Asserbos damer i 2. division skulle i weekenden sikre sig en solid sikker plads i rækken og slutte sæsonen fornuftigt af.

Lørdag tager pigerne til Værløse, og her må de se sig slået 7,5 – 1,5 til et stærkt hjemmehold. De lå lidt i kortet at pigerne nok skulle blive i rækken da Fr.sund har haft en udfordret sæson, og de stod for skud søndag hjemme som sidste modstander for sæsonen.

Søndag hjemme mod Fr.sund var ingen overraskelse, og pigerne sluttede sæsonen af med et klart signal, at man skal stå tidligere op, hvis man skal ha point hjemme mod dem. Pigerne vinder bund solidt 8—1 og ender med en 3. plads i rækken, og skal fortsat spille 2. division til næste år, super godt gået.

Asserbos ungdom skulle ligeledes spille om at vinde rækken. Alle hold havde stort set en chance for at vinde rækken så der var lagt op til spænding fra første bold. Holdet har klaret sig godt i sæsonen, så der var god tro på vigtige point begge dage.

Lørdag var holdet en tur i Dragør, som kan være en svær udebane, da den ligger med udfordrende layout, og airbus 380 hængende over hovederne til tider, som kan være enormt forstyrrende som udebane spiller. Holdet kæmper en brav kamp, men må se sig slået på hjemmebane 8-4 og nu begyndte det, at se lidt for spændende ud med at vinde rækken. Det skulle gå op i en højere enhed søndag.

Søndag spiller drengene hjemme mod Søllerød, og de har ikke haft den store sæson i år, men de formår alligevel, at få sæsonens første point med hjem, da de deler matchen 6-6, og derved vinder Dragør rækken, og Asserbo ender som nr. 3. De tager den til næste år. Stærkt spillet.

Vi glæder os til at følge Eliten til næste år.