Et slag for Oliver

Søndag d. 12. maj var 55 medlemmer og gæster mødt op til AGC’s fundraiser-turnering for Oliver Wendt, der blev færdig som Proelev her i foråret.
Oliver vil gerne prøve kræfter med livet som professionel golfspiller og som hjælp til en god start på den tilværelse, inviterede klubben sammen med Oliver til et hyggeligt arrangement i klubben, hvor Tom og Julie i restauranten sponsorerede dejlig morgenmad og frokost og Titleist, SPARkøbmanden på Ellevej og Stark stod for fine præmier på dagen.
Olivers far havde sat fadøl på højkant, til alle, der kunne slå længere end Oliver på 1. fairway, men da Oliver før matchen slog et aldeles fremragende langt drive som sit bidrag til dén konkurrence, blev det ikke ligefrem en bekostelig affære for Anders Wendt.

Holdmatchen blev vundet af holdet fra STARK, 2 pladsen gik til holdet fra Arkitektgruppen Liseleje og 3. pladsen blev vundet af et medlemshold bestående af Peter T. Petersen, Janne Hovgaard, Kim Nissen og Brian Nielsen.

Oliver og AGC siger tak til alle for endnu en god dag på golfbanen.