Fra weekenden vil der igen være fortrinsret for fire-bolde mellem 9 og 14 og administrationen slår bolde sammen før weekenden i juni, juli og august.


Vi gør det for at sikre, at flowet og rytmen på banen bliver bedre, og for at få en mere effektiv udnyttelse af det samlede udbud af starttider i weekenderne, og dermed gøre det nemmere at finde en tid. Vi kan ikke love, at der i tidsrummet kun er fire-bolde, blot flest muligt.

 

Det tror vi er til glæde for både medlemmer og greenfee-gæster.

Man er selvfølgelig stadig velkommen til at bestille tider til to- og tre-bolde, men man ”risikerer”- eller er så heldig – afhængig af øjnene der ser, at blive sat i bold med andre klubmedlemmer eller gæster, som har bestilt tid lige før eller efter en selv.

Vi vil opfordre til at man i det nævnte tidsrum skriver sig ind på andres starttider når der er ledige tider. Måske er det nogle du kender i forvejen, måske er det er nye golfvenner.  På den måde har du selv indflydelse på, hvem du kommer til at spille med og du hjælper administrationen.

 

Når vi slår bolde sammen, kan din tid blive flyttet til en senere tid – indenfor en halv times tid.