Nattens og morgenens voldsomme tordenvejr gav banen 30 mm regn på under to timer og skyllede næsten alle bunkers sammen i løbet af morgenen, så vores greenkeepere har nu travlt med at skubbe sand rundt og på plads i bunkers igen.
Under skybruddet opstod en del usædvanlige søer rundt omkring på banen, men takket være den gode, golde sandjord på banen er de fleste af dem væk igen.
Bortset fra skyllerender i bunkers og på stier, skete der ingen større ulykker på banen, men lynet slog ned i greenkeepergården omkring klokken 8 og sprang et par sikringer, blandt andet i vores vandingscomputer og muligvis også i en del af det elektriske system, der er gravet ned på banen. Det undersøges nærmere i løbet af de næste par dage hvor slemt det slår til, men vi er i gang med at løse problemet og forventer alle systemer oppe igen i løbet af kort tid.