Gode resultater med målrettet træning

Gennem efteråret har vores medlem, Erik Abrahamsen arbejdet sammen med Oliver Wendt om et træningsforløb med henblik på at få rettet nogle småfejl. Og det har fungeret på bedste vis! Erik fortæller:

“2019 er min femte sæson i Asserbo Golf Club. Jeg har i alle årene og med stort udbytte deltaget regelmæssigt i klubbens gratis tilbud om golfundervisning med professionel træner. Og alligevel har der indsneget sig et par selvlærte, dårlige vaner i mit grundsving med jernkøllerne i de lange slag. Det har givet mig ujævnt spil med toppede bolde og utilsigtede hook og slice”

For at komme problemerne til livs, aftalte Erik et forløb med Oliver, som de påbegyndte i oktober, med en træningslektion om ugen og selvtræning ind i mellem lektionerne.

“I dag den 20 december har jeg modtaget den 9. træningslektion. I alle 9 uger har jeg selv trænet individuelt 2 x om ugen på 18 hullers banen og drivningrange for at indøve hvad Oliver havde lært mig i forrige trænings session.

Status er at jeg er en aldeles tilfreds 74 årig mand, der er lykkelig for at have fået elimineret mine selvlærte svingunoder og nu har fået lagt et kvalificeret fundament for et godt stabilt golfsving.”, fortæller Erik og slutter:

“Jeg kan varmt anbefale at vælge et professionelt golftrænings- og undervisningforløb der strækker sig over et samlet tidsrum på 8-10 uger”