I august holdt banerådet sæsonens sidste møde – denne gang hos banerådets Leif Schmidt, der efter mødet bød på en rigtigt hyggelig anretning.

På mødet drøftede banerådet status på årets opgaver og emner og Clubmanager Annie Christensen orienterede sammen med Chefgreenkeeper Andri Gunnarsson om vinteropgaver og fremtidige projekter.

Der var også god tid til at tale om de usædvanlige vejrforhold denne sæson har budt på – først med meget lidt regn og så med lidt for meget – og de overvejelser klubben har gjort sig for at imødekomme udfordringerne fremover.

Her i efteråret skal baneguiden opdateres og en del banerådsmedlemmer hjælper Andri med at tjekke markeringer og baneelementer.

Du kan se listen over aktuelle emner i banerådet her: Aktuelle Emner I Banerådet