Et spørgsmål om jordtemperatur.

Så snart solen har skinnet en weekend i marts, kribler det i golfhandskerne hos de fleste danske golfspillere og det tilbagevendende spørgsmål i sekretariatet bliver “Hvornår åbner sommergreens?”

Så ved vi, sæsonen er i gang!

Som sædvanlig er spørgsmålet vældigt svært at besvare, for bedst som man tror på foråret, kan det begynde at sne, som for eksempel mandag eftermiddag, hvor sneen pludselig – heldigvis kortvarigt – forvandlede golfbanen til det smukkeste decemberlandskab.

Svaret er, at sommergreens åbner, når jorden bliver varm nok til, at græsset begynder at gro. Den temperatur, der skal til er cirka 7 grader og hver eneste dag måler greenkeeperne jordtemperaturen hos os på banen på helt lavpraktisk vis med et termometer i jorden, men alle kan følge med her: Jordtemperaturmålinger i dit område-husk at vælge det korrekte postnummer/by for det området du vil se jordtemperaturen i.