INFORMATION TIL NYE/ NYERE FORÆLDRE OG PÅRØRENDE:
TRÆNING: hvor og hvornår skal du møde?
Alle nye, nyere juniorer, junior-prøvemedlemmer, venner og legekammerater træner om FREDAGEN kl. 16.00-18.00. Afhængig af antal fremmødte opdeles man på hold, hvor man prøver de forskellige dele af golfspillet.
UDSTYR: Hvis du er helt ny, så kom i god tid og gør opmærksom på, at du ønsker at låne udstyr af os. Du kan få hjælp af en juniorleder til at finde den rigtige størrelse.
Tøj: du kan spille golf i dit almindelige tøj med ordentlige kondisko og i forhold til vejret. VI TRÆNER OGSÅ, NÅR DET REGNER 😊!
Forældre og pårørende til juniorer, der ikke er selvhjulpne ift. påklædning, toiletbesøg etc., bedes blive i klubben under træningen.
Du er velkommen til at deltage i træningen et par gange uden at skulle forholde dig til evt. indmelding, men derefter er det en god ting at blive rigtig meldt ind, så du opnår de rettigheder, medlemmer af AGC har.
Bliv medlem – Velkommen til Asserbo Golf Club (agc.dk)
KALENDER: for hver måned hænger kalenderen fysisk på opslagstavlen i juniorrummet og opdateres på AGC’s hjemmeside og AGC-JA facebook side, som det er en god idé at blive medlem af. Og hér er link:
Søndag den 9. maj afholdes ”Par-3-Kant”-turnering med deltagere fra Frederikssund, Ree og Asserbo på Nordbanen i Frederikssund.
4 gange i løbet af sæsonen afholdes der ”JUNGLETRÆF” og ”SUPER 6” på par 3-banerne i forskellige andre klubber i Nordsjælland – i år første gang lørdag den 29. maj kl. 14-17 i Hornbæk Golfklub. Jungletræf og Super 6 er en rigtig god måde for nye juniorer at komme ud at møde andre på samme alder og niveau. Læs mere om turneringerne hér:
Ungdomsturneringer | Dansk Golf Union
I uge 31 tirsdag og onsdag den 3.8.-4.8. afholder vi ”Mini-Camp” for denne gruppe (indmeldte) juniorer. Vi skal træne golf, lege, spille bold, spise grillmad og sove i telt i 2 dage! Nærmere info. følger.
I løbet af sæsonen holdes der øje med juniorerne i denne gruppe, og vi vurderer løbende, hvornår de er klar til næste niveau. HUSK, AT MAN ER ALTID VELKOMMEN TIL AT BENYTTE SIG AF TRÆNINGSFACILITETERNE OG PAR 3-BANEN FOR AT DYGTIGGØRE SIG!