Spørgeskema fra Asserbo Golf Club

I nogen tid har bestyrelsen diskuteret en ny type medlemskab i Asserbo Golf Club, der henvender sig til de medlemmer, der måske ikke spiller så mange runder golf eller ikke benytter klubbens tilbud og faciliteter i samme grad som de fleste fuldtidsmedlemmer gør.

Vi kalder det et AGCflex-medlemskab.

Som led i dette arbejde er tiden nu kommet til at høre AGC medlemmernes holdning til dette og vi har derfor netop udsendt et spørgeskema til vores medlemmer.
Beskrivelsen af den ny type medlemskab finder du allerførst i spørgeskemaet.

Hele 30% af de adspurgte – det er omkring 300 medlemmer! – har allerede besvaret spørgeskemaet, men hvis du ikke har gjort det endnu, vil vi bede dig besvare skemaet – du kan benytte nedenstående link. Du må også gerne minde dine klubkammerater om at besvare spørgeskemaet.

Nogle af spørgsmålene handler direkte om den ny type medlemskab. Andre skal hjælpe os med at forstå, hvorfor du svarer, som du nu gør.

Spørgeskemaet er udarbejdet af Bent Christensen i et program, som er fuldt kompatibelt med Windows. Der kan derfor være problemer med at skrive i kommentarfelterne, hvis du anvender en Ipad. Har du problemer, hjælper det derfor at skifte til en windowsbaseret computer. Hvis det ikke løser problemet, er du velkommen til at sende dine kommentarer til Bent Christensen på doctorbent@icloud.com
​​​​​​​

Vi indsamler besvarelser frem til 1. februar. Herefter analyserer vi resultaterne og deler dem med dig.

Du kommer til spørgeskemaet ved at klikke på nedenstående link:

https://da.surveymonkey.com/r/B3JFV73

Mange hilsner og på forhånd tak for hjælpen,

Asserbo Golf Club