Ventetiden er forbi og på tirsdag d. 1. april åbner sommerbanen endelig!
Greenkeeperne har skåret bunkerkanter, friseret fairways og singleklippet greens og på mandag bruger de formiddagen på at få de sidste detaljer på plads, så banen står smukt og klar i sit bedste forårsskrud, når vi åbner for sommergreens.

Samtidig med sommergreens åbner også træningsområderne og på rangen starter vi – med forbehold for at vi kan køre på området –  boldsamlingen igen.

Man må forsat gerne køre på scooter på banen, på samme forsigtige måde, som I har gjort denne vinter, men jordtemperaturen er stadig ret lav og græsset fortsat sårbart i forhold til færdsel med buggyer, så vi ser lige vejret lidt an op til åbningsturneringen, før vi åbner for booking af buggyer.

Vi glæder os til at se jer på græs og sommergreens igen!