Velkommen til Stig Sand!
Charlotte har leveret en fantastisk indsats i rigtig mange år. Med sit meget udadvendte væsen har hun formået at skabe en enestående hyggelig og altomfavnende atmosfære i begyndermiljøet. Det er egenskaber, som i allerhøjeste grad har medvirket til at intro-medlemmerne føler sig godt tilpas og vælger at blive i AGC. Charlotte har ikke længere den nødvendige tid til opgaven, bl.a. fordi hun nu skal læse ved siden af sit fuldtidsjob og hun har derfor valgt at stoppe som formand for introduktionsudvalget.
Heldigvis er Stig Sand, som i et par år har fungeret som ambassadør, hjælpetræner og turneringsassistent trådt til som ny formand for dette vigtige udvalg. Stig er allerede i fuldt sving med arbejdet og forbereder bl.a. start på Mandagsgolfen d. 13. april 2020.