Dansk Golf Union har gennem de seneste år fået flere og flere klager fra nye golfspillere over, at golfbolde er så små og alt for svære at ramme. Derfor indføres fra 1. april i år en ny størrelse bolde, der kan benyttes af spillere med handicap over 30,0.
”De nye bolde er virkelig nemme at ramme” udtaler proelev, Laurits Schmidt Nielsen, der som en af de få har haft mulighed for at slå til de nye bolde. ”Der er ingen tvivl om at de vil mindske antallet af luftslag og give mange gode succesoplevelser for de helt nye golfspillere”.
Vi forventer også at de nye bolde vil nedsætte lede-tiden, og dermed forbedre flowet på banen, da de er meget nemme at få øje på.
Vi har købt stort ind hos Titleist og sælger de nye, store golfbolde i shoppen fra i dag, d. 1. april, så de er klar til dagens åbning af sommergreens og boldene kan altså også benyttes til klubbens åbningsturnering i weekenden.