2. gang er lykkens gang – håber vi.
Karen var i 2020 inviteret til at deltage i Augusta National Women’s Amateur, ANWA, som er en turnering, der tilbydes de 70 bedst placerede kvindelige golfspillere på verdensranglisten for amatører. Med sin placering som nr. 42 var Karen således med i feltet for 2020.
Turneringen ligger ugen før ”The Masters”, som er en af de professionelle herrers mest prestigefyldte majors, og banen Augusta National i Georgia er i sig selv legendarisk og kun forundt for de aller færreste spillere i verden at komme til at spille på.
Da ANWA sidste år så blev COVID 19-ramt som næsten al anden sport i 2020, var det heldigvis kun en udskydelse til 2021, og Karen, der efter en kort juleferie i Danmark er tilbage på University of Houston, har således netop modtaget sin invitation til ANWA 2021, der ligger i begyndelsen af april.
Vi glæder os til at følge Karen og ønsker held og lykke!