Den allersidste regionskamp i Veteran -række D er nu  spillet på hjemmebane mod Furesøen med resultatet 9-2 i Asserbo’s favør. Vi spillede mod holdet der slog os stort på deres hjemmebane. Vi er stolte over at have slået netop dem, der ligger på 1. pladsen i puljen, hvor vi selv må “nøjes” med en 3. plads i år. Vi har vundet vores hjemmekampe, men udekampene har vi tabt – så ingen kvart- eller semifinaler til os i år.

Holdet bestod af  Annie Sonne, Anne Bramsen, Karsten Bo Sørensen, Stig Eller, Finn Jensen og Peter T. Petersen.

Vi har fået oplevet drama med ⛈️ tordenvejr, sjove og usædvanlige hændelser, såsom at være langt bagud i score og alligevel vinde kampe, hyggeligt samvær med hinanden og  gæsterne/ modstanderne. Genkendelsens glæde – som eks. Åårrh, du tævede mig sidst vi mødtes….🤗🤗 godt jeg fik revanche i dag.

Nogle på holdet har spillet meget, andre lidt og flere har slet ikke spillet. Årsagerne er forskellige, men jeg håber alle har lyst til at deltage igen til næste år.

Allerbedste kamphilsen og tak fra Anne Bramsen – kaptajn på VD-holdet⛳️🏌️🤓