Juli måned er turneringstid!
Generationsturneringen
Allerede lørdag d. 2. juli afholdes den populære generationsturnering, hvor et medlem fra AGC, sammen med en forælder, barn, barnebarn eller sågar oldebarn, kan dyste mod andre familier. Kun den ene part behøver at have et AGC-medlemskab. Du kan stadig nå at tilmelde dig og dit familiemedlem inden tirsdag d. 28. juni kl. 16. Turneringen er sponseret af VVS KRAFT og spilles som en Foursome.
(Turneringsfristen er overskredet)
- juli Terrinen
Den 7. juli spilles – traditionen tro – vores fødselsdagsturnering. Sidste frist for tilmeldelse er tirsdag d. 5. juli kl. 16. Turneringen spilles som en Hallington.
* Klik her * for tilmelding.
Asserbo Half-Open
Lørdag d. 9. juli spilles Asserbo Half-Open, sponseret af MEGA FLEX og Garant. Her kan et AGC-medlem invitere en gæst fra en anden klub til at spille med som makker i en ”Asserbo Twosome”. Her skal tungen holdes lige i munden på par 5 hullerne for at slå til rette bold!!
Sponsor er på banen med forfriskninger og i gården med lidt mad efter spillet.
* Klik her * for tilmelding.
ProAm ved EDC Poul Erik Bech
I forbindelse med klubbens 75-års fødselsdag i 2022, blev der (ligesom i de gode gamle dage) spillet en ProAm. Det var en stor succes, så i år er ProAm sat på programmet igen. Og igen med EDC Poul Erik Bech som sponsor. Kvalifikationsturneringen til ProAm løb af stablen d. 12. juni. Har du ikke selv kvalificeret dig til at spille med en af Pro’erne, har du mulighed for at nyde sublim golf som tilskuer lørdag d. 16. juli.
Asserbopokalen
I weekenden d. 23.-24. juli spilles Asserbopokalen. Her har du mulighed for at se de unge danske golftalenter, inden de måske går hen og bliver store internationale talenter. I stedet for at se på golf i TV, kan du se det “live” på banen i Asserbo.
Sæt AGC ind i kalenderen i juli måned!