Generationsturneringen
VVS Kraft er også i år sponsor på Generationsturneringen, som spilles søndag d. 29. juni.
Der spilles en foursoume stableford med frit valg af tee, og hvor mindst én fra hver hold skal være medlem af AGC.
Tilladte kombinationer:
Forælder / barn (både biologiske, adopterede og sammenbragte børn kan deltage)
Bedsteforælder / barnebarn
Oldeforælder / oldebarn
Tilmeld jer selv og en evt. gæst til søndagsbuffeten ifm. tilmeldingen, og få enten den fulde buffet eller en tallerken til en reduceret pris.
Tilmelding til turneringen via GolfBox senest tirsdag d. 24. juni. * klik her*
Half Open
MEGA FLEX er atter i år sponsorer på Half Open, der spilles lørdag d. 5. juli.
Det plejer at være super hyggeligt og i lighed med tidligere år, tager turneringens sponsorer forplejningen under spillet meget alvorligt, og kører derfor på banen med forplejning i form af vand, chokolade og frugt.
Efter turneringen inviterer MEGA FLEX og Garant på frokost i gården, hvor restaurant Bødkergården serverer grill buffet i forbindelse med præmieoverrækkelsen.
Der er præmier i to rækker i år, og på præmiebordet vil der også være præmier til tættest hullet konkurrencer, og sponsorerne har desuden lidt ekstra præmier med til de dygtigste spillere.
Der kommer med sikkerhed ikke til at mangle noget!
Half Open er – som navnet antyder – en halv-åben turnering hvor den ene spiller skal være medlem af Asserbo Golf Club og den anden spiller ikke må være medlem.
Turneringen spilles som Asserbo twosome stableford, der spilles på følgende måde:
Begge driver ud, og man vælger den bold, man ønsker at spille videre med som følger:
Par 3 huller: Efter drivet
Par 4 huller: Efter andet slaget
Par 5 huller: Efter tredje slaget.
Husk ved 2. og 3. slaget at skifte til den bold makkeren netop har slået til.
Altså: Man må aldrig slå til samme bold 2 gange i træk.
Tilmelding til turneringen via GolfBox senest tirsdag d. 1. juli * klik her *
7. juli Terrinen
Den 7. juli spiller vi traditionen tro vores fødselsdagsturnering.
Turneringen spilles som en Hallington, med løbende start fra kl. 8, og i 4 lige store rækker.
Alle med op til hcp 42,0 kan være med.
Hallingtonpoint beregnes pr. hul ved at gange hullets par med 2 og fratrække antal brugte slag. Hvis der bruges flere slag end 2 x par, fås 0 point.
Eks.:
Spilles et par 5 hul i 7 slag, opnår man 10 – 7 = 3 point.
Spilles et par 4 hul i 3 slag, opnår man 8 – 3 = 5 point.
Spilles et par 3 hul i 6 slag, opnår man 6 – 6 = 0 point.
Spilleresultatet bliver summen af det opnåede antal point + spillehandicap.
Sidste frist for tilmeldelse er tirsdag d. 1. juli.
Tilmelding til turneringen via GolfBox senest tirsdag d. 1. juli * klik her *

