Efter nogle hårde og seje år på Ecco Tour/Nordic Leauge samt et trænerskifte i 2020, lykkedes det for Jeppe at få adgang til næste niveau på den professionelle stige.
Deltagelsen i 23 turneringer henover 2021 resulterede i 3 tredjepladser, 2 andenpladser, inklusiv et tabt omspil og en meget flot andenplads i den stærkt belagte turnering Race to Himmerland, hvormed Jeppe fik spillet sig til en 10. plads på ranglisten. Denne placering giver kategori 20 og adgang til minimum 5 og op til 15 starter på Challenge Touren i 2022.
AGC ønsker Jeppe stort tillykke, og vi glæder os til at følge ham i 2022.
Det er Jeppe længst til venstre på billedet.
Sportsudvalget