Nyt fra Tom og Julie

Tom og Julie har desværre besluttet at stoppe med udgangen af sæson 2022 i Asserbo Golf Club og stopper derfor pr. 30. september 2022.

Tom og Julie har på det tidspunkt været i klubben i syv år og synes, at de gerne vil prøve noget nyt. Tom siger:

”Det har ikke været en nem beslutning, men da den var taget, kunne vi begge mærke, det var den rigtige.

Vi bliver nødt til at passe lidt mere på os selv. Se vores familier lidt mere, deltage i fødselsdage etc. måske ligefrem have tid til vores heste, dykning og en runde golf i ny og næ”.

Klubben har således et år til at finde en erstatning til restauranten, og mon ikke det nok skal lykkes, selv om det bliver svært.

Bestyrelsen vil nu undersøge mulighederne for den fremtidige drift af restauranten fra sæson 2023; såfremt der er medlemmer der har ideer eller forslag, bedes man kontakte Annie på mail: annie@agc.dk. Annie vil være tovholder på konceptet for den fremtidige drift af restauranten i AGC.