Så er det på lørdag, 16.september, at herrerenes første hold skal spille om oprykning til Elite divisionen på Gilleleje’s dejlige bane.
Modstanderen er Næstved.
De 3 foursomes matcher starter 07.50, og singlerne ca. 12.50.
Vejret ser rigtig godt ud, så kom ud og støt vores dygtige herrer – Alle er meget velkomne !
På vegne af sportsudvalget
Niels Jørgensen
Her er den pressemeddelelse som bliver bragt i Ugeavisen i den kommende uge:
ASSERBO GOLF CLUB
Asserbo Golf Clubs herrehold på kurs mod landets bedste række i Danmarks turneringen
Efter en velspillet sæson skal Asserbo Golf Clubs herrehold spille om oprykning til Elitedivisionen i Danmarks turneringen for klub hold.
Det hele gik den rigtige vej for Asserbo Golf Clubs herrehold, da de i begyndelsen af august sikrede sig sejren i puljen, og dermed en chance for at spille med om medaljer i 2024. Det er kun 2. gang inden for de sidste 20 år, at Asserbo’s herrer står i denne situation. Sidste gang lykkedes det at rykke op i det ‘fine’ selskab, og holdkaptajn Niels Jørgensen håber det kan ske igen.
” Det har jo været ligeved og næste de sidste mange sæsoner for vores bedste herre hold, men vi er blevet slået på målstregen hvert år. I år vendte tidligere Europa Tour spiller, Lasse Jensen, tilbage til Asserbo, og det har styrket vores hold.
Alle vores spillere har ydet en fantastisk indsats, og det har nu givet os en mulighed for at rykke up i Elite divisionen, som er Danmarks bedste division for klub hold. Jeg er stolt af vores spillere, stolt af at vi i en så lille klub har formået at spille os til denne chance, og gøre vores meget dygtige dame hold kunsten efter”
Det så ellers ud til at være en sæson, der kunne gå begge veje. 1. holdet mistede sent i 2022 to af sine bedste spillere, da Challenge Tour-spiller, Jeppe Kristian Andersen, og Ecco Tour-spiller, Victor Sidal Svendsen, havde valgt at klippe navlestrengen til deres barndomsklub, til gengæld vendte tidligere Europa Tour spiller, Lasse Jensen, tilbage til Asserbo.
Asserbo var i pulje med Furesø, Fredensborg og Simons golfklubber, og kampen om førstepladsen stod særligt mellem sidstnævnte og Asserbo. Inden den sidste kampweekend lå de to hold side om side, derfor krævede det tilsyneladende to sejre for at sikre muligheden for oprykning. Men med en sejr til Asserbo mod Furesø om lørdagen, mens Simons kun fik uafgjort mod Fredensborg, så det pludselig anderledes ud. Udviklingen betød at Asserbo kunne tabe søndagens kamp, og så længe Simon’s også gjorde, så var førstepladsen i hus. Og det var lige præcis, hvad der skete. Fredensborg tog fusen på Asserbo, mens Furesø overraskede og vandt over Simons. Dermed sluttede Asserbo med otte point over seks kampe, Simons syv, Fredensborg fem og Furesø skal en tur ned i 2. division efter de kun opnåede fire point i sæsonen.
Holdet bestod i 2023 af følgende spillere: Lasse Jensen, Oliver Wendt, Benjamin Drifte, Andreas Bjerrum, Andreas Stendevad, Sofus Friedrichsen, Frederik Rykind-Blarke, August Sidal Svendsen og Nikolai Rosler.
Oprykningsspillet bliver afholdt i Gilleleje den 16.september, hvor herrerne skal stå overfor Næstved i kampen om oprykning til landets bedste række.