Ivan Fabos er tilbage som sponsor på 10. teested og SÅ bliver det hyggeligt!

Det betyder nemlig, at medlemmer, der laver en birdie (eller bedre!) på 10. hul, kan ringe til Ivan på telefon 26211810 og kigge forbi Nyboligs butik i Nørregade 1 og bytte scorekortet fra runden med et gavekort på 150 kr. til den lokale handelstandsforening.
Konkurrencen starter d. 1. maj og løber frem til efterårsferien.

I slutningen af sæsonen finder Ivan Fabos på et sjovt event med shoot-out og en ekstra konkurrence for 10 af de heldige og dygtige medlemmer, han har hilst på og ønsket tillykke med deres birdie (eller bedre!) i butikken i Nørregade 1.

For at være med skal du altså være heldig og dygtig på 10. hul og lave en birdie.
Det må gerne være en netto-birdie: Har du for eksempel ét slag på hullet og får bolden i på 4 slag, har du lavet en netto-birdie, og dén tæller også. Efter runden ringer du til Ivan og aftaler hvornår den travle ejendomsmægler kan fanges på sit kontor i Nørregade og hos ham får du et skulderklap og et gavekort til byens lokale forretninger, hvor du kan støtte lokalt, samtidig med at du forkæler dig selv og fejrer dit gode resultat på golfbanen.