Et lille referat fra Veteran B holdets kaptajn i regionsgolf regi

Veteran B-holdet opnåede den ærefulde 2. plads i vores pulje i 2022 sæsonen efter et nederlag på 7-4 i den sidste match på udebane mod rækkens vinder, Furesø

De skulle blot have vundet en single mere i en af deres 2 holdmatcher mod Furesø, så havde puljesejren været i hus, så det var væsentlig mere spændende, end det umiddelbart ser ud i slutstillingen. Holdkaptajn Steen Jørgensen siger tak til sit hold for indsatsen og for hyggeligt samvær

Desværre kom alt for mange på holdet ikke til at spille i år, fordi antallet af Veteran B hold blev reduceret fra 2 til 1 i år – og Fredensborg samtidig trak sit hold.

Holdkaptajn Steen Jørgensen fremhæver, at Regionsgolf giver mulighed for at spille hulspil – som de fleste af os spiller for sjældent – men som indeholder sjove taktiske udfordringer og kræver fuld koncentration på hvert eneste hul.  Regionsgolf styrker også holdånden og giver mulighed for at spille andre spændende golfbaner på hele Sjælland, så tøv ikke med, at melde dig til når tilmeldingen til Regionsgolf åbner igen til efteråret.