Så er tilmeldingen til næste års regionsgolf (2025) åben. Den 12. december 2024 lukkes for tilmelding, så vi kan se hvor mange hold der skal tilmeldes til turneringen.
Regionsgolf er en holdturnering som er delt op i rækker efter alder og golfhandicap. Det er en glimrende mulighed for, gratis, at komme ud og spille andre baner samt at øge sit sociale netværk i klubben.
Man mødes som regel efter matchen med med-/og modspillere og drikker en øl/vand (på klubbens regning) og spiser mad (egenbetaling).
Man spiller hulspil i singler. 1 damesingle og 3 herresingler samt en dame/herre foursome på hvert hold.
Der spilles som regel på hverdage mellem kl. 15.00 og 17.30.
Er du 65+ og dame eller 70+ herrer spiller du om formiddagen. 55+ damer og 60+ og herrer kan også spille om formiddagen. Alle andre spiller i ovennævnte tidsrum.
Der findes en holdkaptajn for hvert hold, som har til opgave at stille holdet, ud fra kriteriet; at stille så stærkt et hold som muligt, indenfor de rammer der er sat op for hvert enkelt hold (handicap og alder).
Holdkaptajnerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at skaffe spillere ved afbud. Melder du dig til, beder vi derfor om, om at du prioriterer din deltagelse. Ved du på forhånd, at du kun kan deltage i nogle af matcherne, kan du med fordel nævne dette i din tilmelding.
De indledende puljekampe ligger som regel i perioden april – juni, og er man dygtig, er der slutspil i august – september.
Tilmelding sker via GolfBox
Du kan læse mere på AGC’s hjemmeside, under Regionsgolf.