I år tilbydes golfsportens nye potentielle stjerner – også kaldet ”begyndere” – at indgå på hold, som gennemløber et toptunet (og nok Danmarks mest kompetencegivende) træningsforløb for én måned.

Der vil starte nye hold hver måned frem til august (undtagen i juli).

Vi skal altså snart byde velkommen til det nye april-hold. Se forløbet på: https://www.agc.dk/nyt-medlem/introduktionsmedlemsskaber/.

 

Mandagsgolf er et af de væsentlige elementer i spiltræning, samt i opnåelse af Golfkørekortet.

Som led i ovennævnte forløb starter Mandagsgolfen allerede d. 19 april.

 

Når april-holdet er igang udsendes mere information om Mandagsgolf 2021; men som sædvanlig er vi også klar til at modtage de spillere, der fik Golfkørekort i sæson 2020 (forudsat at de har HCP over 36).

 

Vi kan allerede nu afsløre, at en af ændringerne i år bliver at Stor Bane spilles på tid (=træning af Ready Golf) forstået på den måde, at spillet ophører kl. 20:10, ambassadørerne forlader banen, og præmier uddeles på grundlag af de færdigspillede huller. Det giver mulighed for at vi alle (Lille Bane, Stor Bane og ambassadører) kan mødes i gården til fællesspisning kl. 20:30.

 

GolfBox åbner som sædvanlig for tilmelding om aftenen ugen før spilledagen.

 

Vore supergode, dygtige og pædagogiske ambassadører er igen klar i startblokken, hvad enten man spiller på Lille Bane eller Stor Bane.

 

Alt vil selvfølgelig blive tilrettelagt i henhold til gældende restriktioner – og på forhånd meldt ud her på AGC web og i Facebook ”Nye Golfspillere i AGC”.

 

Vi glæder os til at se jer – ”gamle” 2020’ere og nye ”april” begyndere…..