Sæsonstart: Begyndere

Så er mørket ved at forsvinde og der er ikke lang tid til vi skal på græs igen.
Begynderudvalget har til sæsonstart planlagt følgende, for nye og let øvede medlemmer.

ÅBENT HUS:
Søndag d. 28.4.19 er det GOLFENS DAG. Vi afholder derfor vores 1. ÅBENT HUS arrangement.
Kl 9.30 vil vi fra Introudvalget stå parat og modtage alle jeres venner som endnu ikke spiller golf.
Udover Åbent Hus 28.4 afholder vi endvidere åbent hus d. 12. maj – 2. juni – 23. juni og 7. juli i 2019
(Se venligst mere info under ”Nyt medlem” ”Åbent hus”)

MANDAGSGOLF:
Mandag d. 29.4 opstarter MandagsGolf. Vi mødes senest kl 17.30 i gården og spiller herefter enten på par 3 banen eller for-9, fra sort tee.
Vi spiller hele sæsonen igennem hver mandag og igen i år vil der være fokus på regel og etikette undervisning. Både under og efter spillet.
Golfreglerne er i 2019 ændret, og derfor vil vi til MandagsGolf have ekstra fokus på de nye regler. Både for nye og letøvede golfere.
I år er tilmelding til MandagsGolf igen på opslag i porten og prisen er fortsat kun 30 kr. pr. gang. Alle med handicap 36 og derover kan deltage
Hvorfor skal du spille MandagsGolf?
• Golf er ikke kun træning, men absolut et sjovt spil. Turneringen om mandagen vil indføre dig i dette sjove spil
• Du bliver ført ind i AGC’s fantastiske klubliv
• Du møder andre nye (og gamle) medlemmer som du kan spille med andre af ugens dage
• Det er en af klubbens hyggeligste turneringer og fyldt med hygge og mange traditioner

CLUB +36:
Club 36+ er et tilbud til alle medlemmer med et handicap over 36.
Vi spiller bag-ni (hul 10 -18), hver onsdag aften, samtidig med Onsdagsmatchen.
36+ henvender sig til nye medlemmer, der lige har erhvervet deres grønne kort, og Club 36+ et særdeles godt supplement til Mandagsgolf.
På hvert hold (bold) er der en erfaren mentor (spillende ambassadør), der leder holdet og give gode råd og vejledning i regler osv. Og der spilles fra rød tee
Fordelen ved at deltage i Club 36+ er:
• Du lære banen bedre at kende, da vi spiller de bagerste 9 huller i modsætning til Mandags golf som spiller på par 3 banen og de første ni huller.
• Du lære flere medlemmer at kende, så dit klubnetværk bliver større og stærkere
• Du får spillet mere golf og har derfor mulighed for at forbedre dit spil
• Du har det sjovt og får en dejlig naturoplevelse -specielt bag 9 har en del dyreliv

Club 36+ kræver ingen forhånds tilmelding. Du møder blot op onsdage mellem 17.00 og 17.30.
Du betaler et mindre gebyr, der går til præmier ligesom Mandagsgolf.
HUSK:Du udskriver dit eget scorekort (rød tee) og tilmelder dig i gården. Vi sætter hold 17.30 til 17.45 og går op til teestedet for hul 10 kl. 17.45, så vi kan starte kl. 18.00.
Club 36+ starter primo maj (præcis info kommer snart)og slutter ultimo august.