Efter dagens Short Game aktivitet på VVS Kraft Lille Bane rykker AGC en plads op fra nr. 9 til 8 på DGU klubrangliste.

Ser vi kun på de to måneder, hvor vi fra AGC faktisk har været aktivt med, er vi fjerdebedst.

Tak til alle jer, som har deltaget for jeres tålmodighed, mens vi har eksperimenteret lidt frem og tilbage med vores set-up. Som Steen siger, så bygger vi bussen, mens vi kører.

Vi har nu fundet en modus operandi, som fungerer rimelig godt. Og så længe der er opbakning til aktiviteten, fortsætter vi

Næste event er 19. juni. Det er allerede nu muligt at melde sig via Golfbox. Vi er nu så tilpas rutinerede, at vi tør sætte maksimum deltagerantallet op til 24.

Hvis du vil vide, om du kan have gavn af at være med, så svar på følgende spørgsmål:

-bruger du af og til 2-3 slag på at komme op fra en bunker.

-havner din bold af og til i bunkeren, når du prøver at lobbe bolden over bunkeren ind på 18. green

– har du prøvet at 3-putte efter et indspil til kun 5 m fra pinden

– har du prøvet at chippe en bold forbi pinden og ud på den anden side af green.

– har du prøvet at misse et put fra kun 1 meters afstand

???

Husk også, at vi kaster os ud i et Short Game mesterskab den 10. juli. Der kommer mere information om dette inden længe.

Kort og godt – Kort er godt.

Mange hilsener fra Short Game Teamet

(Steen Myrhøj, Mads Holst, Poul Woodall og Bent Christensen)