Greenkeeperne har skruet op for tempoet og omsorgen på banen så vi åbner for spil på sommerbanen fra torsdag d. 28. marts.

På morgener med rimfrost er banen lukket, så vær opmærksom på dette, når du booker tid i Golfbox.

Samtidig med sommerbanen åbner også puttinggreen foran klubhuset og træningsområdet. Der er en ny forsyning bolde klar på driving range og vi starter med at samle bolde ind for medlemmer og gæster igen i den udstrækning det kan lade sig gøre.

Vi er endnu ikke klar til at slippe buggyerne løs på banen, så det er fortsat ikke muligt at booke buggyer, bortset fra til åbningsturneringen d. 6. april, hvor deltagerne har mulighed for at booke buggy til turneringen.