I går, onsdag d. 7. maj, blev årets “Race to Halmstad”, Sponsornetværksturneringen, skudt i gang med den første runde mod Gilleleje og Hornbæk på hjemmebanen i Asserbo.

Fra klubben deltog 13 sponsorer og tre medlemmer af bestyrelsen, der sammen udnyttede hjemmebanefordelen på bedste vis og sikrede os hele 272 point mod 235 (Hornbæk) og 224 (Gilleleje) i holdturneringen, så trofæet med teksten “De bedste sponsorer i Danmark” stadig står i klubhuset i Asserbo.

Også præmierækken var derfor præget af de lokale helte hvor Lasse M. Jensen satte niveauet og lagde sig i spidsen for J.K.J brolægning og vandt dagens runde med 41 point.
Med hver 40 point lægger Arboristen – Kasper Lakner og MurerSøren sig på en 2. og 3. plads, men sæsonen er først lige startet og intet er endnu afgjort.
Du kan se den samlede stilling i Sponsornetværksturneringen her.

Næste runde i Kongegolf-sponsornetværksturneringen spilles i Gilleleje d. 19. juni, men allerede d. 11. juni er der sponsorturnering for alle klubbens sponsorer og denne turnering tæller også med i sponsornetværkets interne stilling, hvor de tre bedste får finaleopholdet i Halmstad betalt.

Læs mere om sponsornetværket her *klik* og er du sponsor i klubben, kan du tilmelde dig sponsorturneringen her *klik*
Vil du høre mere om mulighederne for sponsorater i klubben, kan du skrive til Clubmanager Annie Christensen på annie@agc.dk