I sidste uge vertikalskar vi greens. Formålet med vertikalskæring er, at tynde ud i græsoverfladen og fjerne filtlag, for at gøre plads til nyt græs. Efter vertikalskæringen blev greens klippet og tromlet og dagen efter også topdresset. Efter lidt regnvejr tirsdag aften og nat, var greens så gode som ny igen onsdag.

Vi har haft lidt problemer med vandingsanlægget, der kæmpede med slam og voldsom algevækst i vandingssøen på 6. Efter en tømning af søen og rensning af diverse filtre og ventiler, har vi bestilt et serviceeftersyn fra leverandøren af pumpen og vi forventer normal drift på pumperne herefter. I perioden har vi heldigvis haft fairwayvanding fra oven i form af en hel del regnvejr, og pumperne har selv på lidt nedsat kraft, været i stand til at sikrevandingen af greens helt planmæssigt alligevel.

Vi holder skarpt øje med udviklingen af dollarspot på vores nabobaner og tager alle de nødvendige og mulige forholdsregler for at begrænse og helst helt undgå udbrud på vores bane.