Kom godt i gang med sæsonen med en golfrejse fra 5. til 12. marts 2022
Så er det tid til golfrejse😊
Turen går til La Sella Golf Resort, hvor jeg får har rejst til før og som jeg er meget glad for.
De tre ni hullers sløjfer er meget forskellige og udfordrer alle dele af ens golfspil.
Vi spiller 5 gange 18 huller og holder en fridag på dag 4, hvor man får mulighed for at tage ind til den meget charmerende by Denia, det tager ca. 10 min i bil.
På spilledagene vil der være mulighed for træning hvor I vil blive delt op i hold. Vi træner ca. 1 til 1,5 time om formiddagen og 1. start på banen går ud lidt før kl. 13.
Hvis man skal bruge buggy, er det en mulighed og en god idé at booke køretøjet hjemmefra.
Jeg laver startlisten så jeg får mulighed for at spille med alle og give input til spillet på bane.
Læs mere om stedet og golfbanerne og book din plads her: Asserbo Golf Club – Golfrejse 2022
Det er vigtigt for mig at det bliver en hyggelig tur, der giver en god start på jeres golfsæson.
Jeg glæder mig til at komme afsted og håber I har lyst til at rejse med.
Venlig hilsen
Carina